Nationale test
De nationale test i folkeskolen virker ikke efter hensigten og bør derfor droppes... For alles skydl!Min klasse var til nationale test i går… Det går du eller dine kolleger sikkert også bøvler med for tiden. På samme tid som jeg prøver at berolige eleverne, fortælle dem at testen ikke viser alt, at det ”kun” er en test osv., mærker jeg alligevel nervøsiteten når jeg i dag logger ind og skal se resultaterne. Jeg behøver ikke forklare hvordan eleverne havde det før og under selve testen… Det ved i godt – og I ved hvem man skal være ekstra opmærksomme på, hvem der skal have ekstra tid, tages særligt hånd om osv… det er ligesom et kapitel for sig!
En ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet, slår nu fast, at de nationale test i folkeskolen ikke virker. Derfor mener jeg, Furesø Lærerkreds og Danmarks Lærerforening, at testene bør droppes.
Og nej – det er ikke fordi vi ikke vil teste vores elever. Vi bruger mange forskellige evalueringsformer og når vi har råd og mulighed for det, vil vi også gerne bruge gode diagnostiske prøver. Dem kan vi nemlig BRUGE til noget. Dem kan vi anvende til at forbedre vores eget fokus i undervisningen, give forskellige grupper af elever særlig træning, eller vi opdager når enkelte elever ikke har udviklet sig som forventet.. og vi kan i særlige tilfælde gå videre med andre og yderligere testbatterier!
Og hvorfor er jeg så så nervøs når jeg skulle se eleverne resultater? Først og fremmest er det fordi jeg selvfølgelig gerne vil have at eleverne har klaret sig godt… Godt forstået på den måde, at resultatet for den enkelte svarer til min vurdering, som både elever og forældre kender. Jeg bliver dog nervøs fordi jeg flere gange har oplevet, at elevernes resultat i national test kan stikke HELT af i forhold til mine test, evalueringer og kendskab til eleven i det daglige.
Forskningsrapporten fra DPU – peger præcis på denne del som fejlslagen. Resultaterne for den enkelte elev er meget usikre. Det betyder, at en række forældre får enten for bekymrende eller for optimistiske vurderinger af deres barns færdigheder og kunnen.
Det betyder at jeg kan forvente en øget forældrekontakt den næste tid, hvor jeg skal forklare og redegøre hvorfor MIN vurdering ikke svarer til vurderingen i den nationale test. Desværre vægter et stykke papir med UVMs logo på, ofte højere end en almindlig læreres beskrivelser, forklaringer og analyser.
Rapportens kritikpunkter er derudover at testen har ønsket at måle for mange ting på en gang og på for kort tid. Der er derfor ikke tid til at stille særligt mange spørgsmål til den enkelte delfærdighed. Eks. måles elevens ”tekstforståelse” ud fra 10 eller færre opgaver.
Vi, lærere skulle kunne bruge testen til at diagnosticere elever med faglige vanskeligheder, få øje på faglige udfordringer i særlige elevgrupper og som redskab til forberedelse og evaluering af sin egen undervisning og dialog med forældrene om elevernes resultater.
Den viden, vi i dag får fra de nationale test, giver ikke læreren væsentlig ny viden om elevernes faglige niveau i læsning, og rapporten bekræfter dermed, at testen ikke er et brugbart pædagogisk redskab for læreren… Altså er testens hensigt slet ikke noget vi kender til i virkeligheden.
Samtidig er de nationale test en del af en præstationskultur i uddannelsessystemet. Et stop for de nationale test vil være et skridt på vejen til at løsne præstationsgrebet i folkeskolen og øge trivslen blandt vores børn og unge.
Regeringen har netop indgået en aftale, hvor en af overskrifterne er ”Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen”. At droppe de nationale test, vil være første skridt, for at sætte aktuel handling bag ordene.
Så mens jeg sirligt folder testresultaterne i kuverter, så eleverne kan få dem med hjem til deres forældre, håber jeg på, at dette bliver sidste gange. For forældrenes-, min faglige stoltheds- og ikke mindst elevernes skyld.
Lone Tonnesen, Furesø Lærerkreds
11. april 2019
- Publiceringsdato: 11. april 2019
- Ændringsdato: 11. april 2019