Lone Tonnesen (FU)ser gode perspektiver i et JA

Vi lærte i 2013, at man ikke kan tage gode arbejdsvilkår for givet. Vi lærte, at samarbejde ikke er en selvfølge, og hvis begge parter ikke kan se behovet for dette, - så kan vi hoppe, råbe og skrige alt hvad vi vil. Nu skal vi så IGEN tage stilling til, om vi vil stå udenfor døren og råbe og skrige, eller være inde i rummet og prøve at få det bedste ud af kommunernes og skolernes slunkne pengekasse.

Så lad mig slå et par ting fast:

•  En arbejdstidsaftale for lærerne kan ikke redde kommunernes dårlige økonomi. Forstået på den måde, - at kommunerne er trængte på ALLE områder, ikke kun inden for skoleområdet. En arbejdstidsaftale med de ressourcebindinger vi kunne drømme om og synes rimelige, ville binde alle landets kommuners økonomi til det urealistiske. Set i det lys synes jeg, der er alle gode grunde til at stemme JA. For med de håndtag, der er i aftalen, er vi langt bedre stillet, og har langt bedre mulighed for at søge indflydelse lokalt, end ved lov 409.

• Vi kan ikke skrive dårlige ledere ind eller ud af en arbejdstidsaftale. Kritikken lyder, at lederne stadig kan gøre lige som de vil og fortsat har magten og beføjelserne til at sætte lærerne helt uden for indflydelse, og at læreren i den nye aftale er sat på ”medhør” i stedet for medinddragelse og reel indflydelse. Min påstand er, at en arbejdstidsaftale, hvor god/dårlig den så end er, aldrig ville kunne redde lærerne for dårlig ledelse. Vi har brug for gode ledere, der formår at sætte retning, har faglig indsigt, men i særdeleshed også kan prioritere de ressourcer, skolerne bliver tildelt på en måde, at den afspejler elevernes, skolen, og lærernes behov og ønsker. Det kan man i min optik kun gøre, hvis man samarbejder
• Lærerne, DLF og TR er IGEN nævnt og taget med som en ressource. I 2013 var vi alle sat uden for døren. - Ikke mindst TR og DLF, for NU skulle der ske mærkbare forandringer, og det skulle lærerne ikke blande sig i. Vi kender resultatet: en blødende folkeskole med et massivt meningstab for rigtig mange lærere til følge. I aftalen 2020 er det understreget, at der SKAL ske et samarbejde på alle niveauer og forsøget på at individualisere lærerne, holde os uden for beslutningerne og skabe splid internt mellem os, er for mig at se skudt ned. Der er bla. nævnt ”kvalificerede drøftelser af prioriteringer”, ”samarbejde om at indhente fælles viden”, fastsatte møder, ligesom ord og begreber som ”individuel forberedelse”, ”klasselærer” og ”selvtilrettelæggelse af arbejdstiden”, og lærerne skal endda tages med på råd, inden ledelsen træffer endelig beslutning (om skoleplanen §4 stk. 4). Det er nye toner… om man så kan lide musikken eller ej!

Nu har jeg så haft lejlighed til at tygge og tænke. Tygge på aftalen, tænke over indholdet, og jeg kan mærke, at et fornyet håb og lyst til at gå i gang med udmøntningen har indfundet sig.Status quo er IKKE en selvfølge, men en arbejdstidsaftale som denne vil kunne holde parterne fast på, at samarbejde og gennemsigtighed faktisk gør hverdagen bedre end INGEN aftale. Jeg synes der er ”guf” nok i aftalen til, at vi kan fastholde de tiltag og aftaler, vi har i Furesø - for de er også under pres. Jeg ser, at der er et godt afsæt for at få banket nogle større søm i de udfordringer vi har her, fx at elevpauser stadig ikke kan tælles/bruges som reel forberedelse, ligesom jeg ser, at der er forhold i aftalen, som har en god ”veksle-kurs” lokalt. Endelig har jeg en forventning om, at der er reelle muligheder for at forbedre det vi har. At en central aftale er en løftestang for at få en forbedret lokalaftale i Furesø - om end riget fattes penge.

Jeg stemmer JA på tirsdag! Fordi jeg ikke et øjeblik er i tvivl om, at samarbejde er vejen at gå. Jeg stemmer JA, fordi jeg tror, vi får langt mere indflydelse og mulighed for skabe god skole, når vi går ind ad døren og sætter vores viden i spil, i stedet for at stå udenfor med korslagte arme. Jeg mangler at se positive veje og forbedrede arbejdsvilkår ved et nej. Har du dem, er jeg meget lydhør - for én ting står klart: jeg ønsker at stemme for det, der er BEDST for lærerne.

Lone Tonnesen, kongresdelegeret og næstformand i Furesø Lærerkreds.